Caspar Eric – Undskyld vi er her

IMG_1198.jpg
IMG_1201.jpg
IMG_1198.jpg
IMG_1201.jpg

Caspar Eric – Undskyld vi er her

100,00 kr.

Da Danmarks finansminister, Nicolai Wammen gik på talerstolen d. 31/8 2023, for at præsentere regeringens finanslovsudspil, svarede han en journalist, at det blandt andet var pga. nogle meget store udgifter på det specialiserede socialområde, at man nu måtte spare ude i kommunerne.

At handicappede bliver italesat som en byrde for samfundet, er en tendens der går helt tilbage til velfærdsstatens grundlæggelse. Men denne gang affødte Wammens udtalelser et svar fra handicapmiljøet: En kampagne på de sociale medier, hvor folk sarkastisk skrev Undskyld, for at være født med et handicap, og for at koste deres kommune penge.

Nu har digteren Caspar Eric samlet de første hundrede opråb i et konceptuelt digt. Undskyld vi er her dokumenterer på den ene side, hvad der skete i kølvandet på Wammens udtalelse, men det er også en bog om en velfærdsstat i krise. Langdigtet fortæller om et samfund, hvor mennesker med handicap skal slås for at få den hjælp, de har krav på ifølge den danske lovgivning, og om et system, der gør folk syge. Og så fortæller det om et samfund, hvor vi har en tendens til at glemme de allersvageste.

Undskyld vi er her spørger os om, hvilken behandling vi synes mennesker med handicap fortjener, og hvem vi ønsker at være som samfund.

Bogen er et opråb og et fælles kampskrift, og er samlet med accept fra alle de medvirkende. Overskuddet fra salget af bogen går til det arbejde, der blandt andet er startet af organisationen Enmillionstemmer.

Bogen udkommer i to udgaver, hvor denne udgave er sat med skrifttypen OpenDyslexic.

Udgivet af Laboratoriet for Æstetik og Økologi

© Caspar Eric, forfatterne & forlaget

Formgivet af Andrea Fjordside Pontoppidan

2. udgave, 1. oplag, København 2023

ISBN: 978-87-93883-30-7

Antal:
Tilføj til indkøbskurv